| | | | Andreas Constantinou er koreograf, sanger/ sangskriver og billedkunstner. Han har optrådt og præsenteret sin performancekunst i teatre, gallerier, barer og festivaler i både Europa og Asien siden 2004.
Andreas er oprindeligt uddannet performancekunstner fra Europas førende moderne danse Konservatorium, Laban, i 2003. Siden afgangseksamen har Andreas arbejdet med nogle af de førende kunstnere i England såsom PunchDrunkTheatricalExperiences, Athina Vahla's Prized Open, CandoCo Dance Company og Uniform. Andreas har præsenteret sine værker på steder som The South Bank, Bonnie Bird Theatre, Robin Howard Dance Theater, Archauz og Donau Festival, Østrig.
I begyndelsen af 2003 oprettede Andreas Constantinou sit produktionsselskab, som han gav titlen himherandit.productions; et selskab, der arbejder på at kombinere forskellige kunstarter til mangfoldige og innovative produktioner. Himherandit.productions har til i dag præsenteret en bred vifte af danseteater og site specifikke performances i både Europa og i Asien. I 2004 fik Andreas tildelt Englands Kunstråd/Visiting art’s ”artist in residence”-pris til produktion af danseforestillinger i Taipeis kunstnerlandsby, Taiwan.
Andreas Constantinou er en etableret danselærer, underviser og foredragsholder og har undervist på akademier, universiteter og skoler i hele verden. Han var leder af Contemporary Dance Devision på Klassiski Listdansskolinn, Reykjavik, Island fra 2006 - 2009 og har undervist på Laban, The Place og Islands Kunstakademi. Andreas bor i Århus, Danmark.
|
|