|
§ 1 – Navn 1. Foreningens navn er Elevforeningen Performers House.
§ 2 – Formål 1. At vedligeholde kontakten mellem tidligere elever og Performers House. 2. At skabe et aktivt netværk mellem tidligere og nuværende elever på Performers House. 3. At følge og positivt påvirke Performers House’ virke og udvikling. 4. At fremme interessen for og kendskabet til Performers House. 5. At holde tidligere elever og andre interessenter opdateret om kurser og generelle aktiviteter afholdt på Performers House. 6. At afholde et årligt elevstævne 7. At arrangere og afholde tværkulturelle aktiviteter og kurser/workshops
§ 3 – Medlemskab 1. Som aktive medlemmer optages nuværende elever og tidligere elever fra et af Performers House’ kurser. 2. Indmeldelse foregår ved at indbetale årskontingent. 3. Årskontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen. § 4 – Elevstævne 1. Elevstævnet afholdes en gang om året på Performers House og bekendtgøres via mail og på foreningens intranet / Performers House’ hjemmeside. 2. Planlægningen og afholdelsen af elevstævnet forestås af elevforeningens bestyrelse. Performers House stiller dog en sekretær til rådighed, som orienteres og inddrages i et omfang, der ikke belaster dennes daglige arbejde på skolen. Sekretæren kan også inddrages i foreningens andre aktiviteter, og fungerer overordnet som foreningens kontaktperson på skolen. 3. Alle tidligere elever og kursister såvel som alle tidligere og nuværende ansatte på Performers House er velkomne til elevstævnet, uanset om de er medlemmer af elevforeningen eller ej.
§ 5 – Generalforsamling 1. Generalforsamlingen afholdes en gang årligt i forbindelse med det årlige elevstævne. 2. Alle fremmødte, aktive medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. 3. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Årsregnskabet og dagsorden udsendes sammen med indkaldelsen. 4. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af de bogførte medlemmer skriftligt forlanger det. I sidste tilfælde til afvikling senest 2 måneder efter begæringens modtagelse. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. 6. Forslag til opstilling af kandidater til valg til foreningens bestyrelse kan dog indgives under selve generalforsamlingen. Se videre § 6 stk. 3. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed; dog kræver vedtægtsændringer et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. 8. Indkaldelse af generalforsamlingen skal indeholde meddelelse om, hvilke bestyrelsesmedlemmer, der afgår i henhold til vedtægterne. 9. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af indvarsling og dagsorden. 3. Formandens beretning. 4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab. 5. Indkomne forslag. 6. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent. 7. Valg af bestyrelse og suppleanter. 8. Valg af revisorer og revisorsuppleant. 9. Eventuelt.
§ 6 – Bestyrelse 1. Bestyrelsen består af minimum 3 og maksimum 7 medlemmer valgt blandt foreningens aktive medlemmer, hvoraf mindst en aktiv elev på Performers House’ forårs- eller efterårshold, tilbydes en plads. 2. Bestyrelsen konstituerer sig efter behov – dog skal der være en formand, en kasserer og en sekretær/referent. 3. Såfremt der er behov derfor kan bestyrelsen selv supplere med nye bestyrelsesmedlemmer op til maks. 7 medlemmer. 3. Der udvælges blandt foreningens aktive medlemmer mindst en suppleant. 4. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer og suppleant(er) er to år ad gangen. 5. Genvalg kan finde sted. 6. Den til enhver tid siddende forstander deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder. 7. Forstanderen udpeger blandt det nuværende personale på Performers House en observatør, der deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder. Observatøren kan eventuelt fungere som forstanderens stedfortræder i bestyrelsesmøderne.
§ 7 – Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår løber fra 1. juli til 31. juni 2. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være godkendt af skolens økonomiansvarlige. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for fremlæggelsen af budget og regnskab på generalforsamlingen. 3. Foreningens formue skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut.
§ 8 – Opløsning af foreningen 1. Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af alle foreningens medlemmer ønsker det. Er 2/3 af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen - senest 30 dage efter - indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer. 2. Ved foreningens ophør tilfalder dens formue og eventuelle andre midler Performers House.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 29.03.2008 på performers House.
|