|
Enkeltværelse Der kan være mulighed for at få enkeltværelse mod en ekstra betaling på 1500 kr. Vi kan dog ikke garantere, at der er ledige enkeltværelser, da fuldt belagte kurser kræver udnyttelse af alle sengepladser. Ring og hør om mulighederne.
Handicapfaciliteter Der findes handicapvenlige toiletter og elevatorer i begge bygninger.
Leje af sengelinned og håndklæder Du er velkommen til at medbringe dit eget sengelinned og håndklæder. Det er dog muligt at leje en linnedpakke indeholdende 1 stk. dyne- og pudebetræk samt et lille og et stort håndklæde. Pakken koster 100 kr.
Tilmelding Du kan tilmelde dig HER og under de enkelte kurser. Når vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage en bekræftelse, såfremt der stadig er ledige pladser på det ønskede kursus. Er der ikke det, vil du blive skrevet på en venteliste.
Omkring 4 uger før kursusstart vil du modtage et brev med praktiske oplysninger og ugeskema vedrørende dit sommerkursus.
NB! DU skal være 17½ for at tilmelde dig et sommerkursus på højskolen Performers House. Eneste undtagelse fra denne regel er familiekurset Cirkus NU!
Betaling Efter tilmelding modtager du oplysninger omkring betaling af dit ophold. Første betalingsrate falder umiddelbart efter din tilmelding og er på 1000 kr. Når denne indbetaling er modtaget, er du endelig optaget på kurset. Det resterende beløb forfalder 8 uger inden kursusstart.
Afmelding Hvis du melder afbud senere end 8 uger før kursusstart, forpligter du dig til at betale den fulde kursuspris. Afmelding skal ske skriftligt til Mette Gamborg på enten mail@performershouse.dk eller med fysisk brev til Performers House, Papirfabrikken 76, 8600 Silkeborg.
Ved afmelding inden 8 uger før kursusstart tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket 300 kr. i administrationsgebyr.
Aflysning Performers House forbeholder sig ret til at aflyse kurset indtil 4 uger før kursusstart.
Rygning Der findes enkelte rygerværelser, som kan reserveres ved tilmelding. Desuden må der ryges i havestuen.
Ankomst og afrejse Se programmet for dit sommerkursus. Afrejse lørdag efter brunch og dagens program – cirka kl. 14.00.
|