|
Performers House har modtaget flere arkitekturpriser. Det gælder følgende:
Performers House vinder Silkeborg Kommunes Arkitekturpris for smukt byggeri Oktober 2009 Man taler om bygningen på Papirfabrikken, og den taler med sine omgivelser, som den står med sine foranderlige facader og skaber liv, dialog og dynamik på pladsen foran og bagved. Det er en levende facade, der dagen igennem, fortæller, hvad der foregår i huset. Om dagen åbnes og lukkes skodderne i rustrød cortenstål i tilfældige mønstre. Om aftenen trænger lyset ud gennem de åbentstående skodder eller hullerne i de lukkede.
Bygningens levende udtryk passer godt til indholdet; en international højskole for dans, teater og musik. Indenfor fremstår bygninge rå - alt er synligt - installationer krydser under og over, og livet udspiller sig bag de store åbne vinduespartier eller udenfor på det hævede forareal, når skydepartierne i stueetagen skydes til side og arrangementer trækker udenfor og henvender sig mod publikum på pladsen. På etagerne ovenover kan eleverne lukke skodderne når de søger privathed.
De gamle kedebygning er blevet inddraget og ombygget og indeholder i dag højskolens store sal, øverum, undervisningslokaler og publikumsfaciliteter.
Således er Performers House sammen med de øvrige bygninger og funktioner på pladsen; beboelse, erhverv og kulturattraktioner, med til at skabe et nyt og spændende urbant rum i Silkeborg, hvor mange typer mennesker kan mødes og forskellige aktiviteter finde sted. Papirfabrikkens vartegn, den høje skorsten, er bevaret og med til at give stedet karakter og skala. Dialogen opstår således også i mødet med nyt og gammelt.
"Talent factory in steel" Performers House i østrigske Architektur. aktuell I septemberudgaven af Architektur. aktuell blev Performers House nævnt med en 6-siders lang artikel. "In the new urban district of Papirfabrikken schmidt hammer lassen architects have taken up the atmosphere of the industrial core of Silkeborg in their new building. The Corten steel of the arts education facility is adapted to its predominantly brickbuilt setting and presented like a kind of performance with changing lighting and uses." (Architektur.aktuell - september 09)
MIPIM: højeste udmærkelse i kategorien 'Mixed use' Onsdag den 14. marts 2007 fik Performers House og arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen overrakt højeste udmærkelse ved MIPIM-messen i Cannes. MIPIM er en årligt tilbagevendende, international ejendomsmesse, der bringer de mest indflydelsesrige beslutningstagerer på ejendomsmarkedet sammen.
Prisen, der blev uddelt i samarbejde med magasinet Architectural Review, blev givet i kategorien 'Mixed use', der handler om funktionalitet.

Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix Schmidt Hammer Lasser modtag i efteråret 2008 den fornemme designpris Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix for Performers House. LEAF-prisen gives til nogle af verdens mest innovative og spændende arkitekturprojekter. Tidligere vinder af den indflydelsesrige pris er David Chipperfields America Cup bygning i Valencia/Skidmore samt Owing og Merrills ARB Bank Riyadh i Saudi Arabien.
Bylanprisen 2007 gik til Silkeborg Papirfabrik "I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet samt realiserbare planløsninger." Sådan lød dommernes flotte brgrundelse for at dette års byplanpris gik til Papirfabrikken i Silkeborg - herunder Performers House, der med sin centrale placering på Papirfabrikken fungerer som et naturligt blikfang.
Det er første gang et projekt i Silkeborg er blevet nomineret til prisen, der uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og regnes for den fornemste pris af sin art i Danmark. Bylanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber.
Anerkendende hæder fra arkitektbladet RUM Højskolen Performers House på den gamle Papirfabrik er 'arkitektur i særklasse', siger arkitektbladet RUM! "Placeringen af den internationale scenekunstskole Performers House midt på en gammel papirfabrik, har beriget hele området med såvel arkitektoniske scener som med teaterscener. I den rustne bygning arbejdet der i dag lige så intensivt som i de forgangne industridage." (RUM)
.jpg)
|